Lyddesign
Dette er vel i virkeligheden den største og mest kreative del af et lyd-efterarbejde, og er derfor også en svær størrelse at sætte overskrift eller ord på. Kort fortalt: uanset om en film er et helt realistisk hverdags-drama på en dansk villavej, eller er en ekstrem fremtids-tour de force i helvedes forgård, er der taget stilling til de lyde vi hører på filmen. Dels hvilke lyde vi hører, dels hvornår vi hører dem og dels hvordan de lyder.
Et banalt eksempel kan være en almindelig dialogscene på en villavej. Her er der et utal af muligheder for at dreje stemningen i forskellige retninger, alt efter om man hører lystige gråspurve eller en fjern aggressiv hund, en hyggelig håndplæneklipper eller en motorsav, en passerende Velo-Solex eller en ditto Scania-truck, en blid hvislen i birkeblade eller en dyster rusken i granerne. Altsammen realistiske lyde, som man næppe bemærker som biografpublikum, men som er med til at lægge en ildevarslende eller lalleglad stemning over hele scener eller enkelte replikker.
Tit behøver man ikke holde sig til realismen - heller ikke på en "realistisk film". En almindelig sagte vind kan måske få et skær af paranoia, hvis man i stedet for bruger et pigekor's vejrtrækning, manipuleret lidt på computeren og afspillet gennem en støvsugerslange. Det er forbløffende hvad man kan slippe af sted med at lægge på af psykologisk motiverede krageskrig, spillet baglæns og i halv hastighed, under en tilsyneladende almindelig bilscene - hvis det vel at mærke er gjort elegant! Kunsten er naturligvis at manipulere med stemningen UDEN at publikum føler sig manipuleret med.*
Hvis det er den ekstreme helvedes-film vi taler om (og mindre kan nok gøre det), er mulighederne endnu rigere, men det bliver ikke nødvendigvis lettere. For selvom få nulevende mennesker har været i helvedes forgård, er det alligevel svært at ramme noget folk tror på. På en eller anden måde må man stadig forholde sig til troværdighed, og dels prøve at forestille sig hvordan der lyder, og dels prøve at forestille sig hvordan en sådan lyd kan frembringes. Det kan tit være de mest utænkelige lyde der virker bedst, og her har enhver tonemester eller lyddesigner sine yndlings-anekdoter om hvordan den og den lyd er frembragt.
Jeg vil undlade at rulle mig ud her...
Pointen er, at der i valget og i fravalget af lyde, og i karakteren af den enkelte lyd, ligger et stort følelsesregister som få er bevidst om. Selv blandt filmskabere!
Et nærliggende, og ofte stillet spørgsmål er; hvor får I så lydene fra? Det er jo meget nemt at sige "et pigekor's vejrtrækning" eller "spille et krageskrig baglæns". Går man så ud og optager et pigekor eller en krage, eller findes der arkiver for den slags? Og det er selvfølgelig en kombination. Til ethvert lyd-efterarbejde er der behov for at gå ud i den virkelige verden og optage nogle specifikke lyde som man har brug for. Og her må man så af sted og opsøge en grusgrav eller et svineslagteri, bevæbnet med en mikrofon og en båndoptager. Men alle disse optagelser bliver naturligvis gemt, og med tiden har man et anseeligt personligt lydarkiv bygget op, som vel i virkeligheden er et af ens vigtigste værktøjer. Ved siden af det findes der så de omfattende kommercielle lyd-arkiver, hvor man kan finde polarvinde, Hughes 500 helikoptere, klapperslange-hvæs, og andet som man ikke lige går ud og optager selv.
*) De nævnte eksempler er fiktive, og ikke testet på virkelige film! Don't try this at home!